Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Nej, 15.000 iranske demonstranter er ikke dømt til døden

Faktatjek 17. nov 2022  -  3 min læsetid
This describes the image
Kvinder i Barcelona viser deres solidaritet med demonstranterne i Iran, der har været i gaderne og vise deres utilfredshed, siden 22-årige Masha Amini i september døde i det iranske politis varetægt.  Foto: Matthias Oesterle/Shutterstock/Ritzau Scanpix
  • På sociale medier florerer påstande om, at Iran har dømt 15.000 demonstranter til døden som følge af mange ugers demonstrationer

  • Men det passer ikke

  • Det iranske parlament har i stedet opfordret landets domstole til at slå hårdere og hurtigere ned på demonstranterne

  • Mange tusinde demonstranter sidder bag tremmer i fængsler, hvor vold og tortur af indsatte tidligere har fundet sted

15.000 iranske demonstranter er blevet dømt til døden. 

Sådan påstås det på sociale medier i udlandet og herhjemme (arkiveret link). Blandt andre den canadiske premierminister, Justin Trudeau, har fordømt massedødsdommen i et tweet, han sidenhen har slettet

I Danmark har blandt andre litteraturanmelder og debattør Katherine Diez delt et opslag om de mange dødsdomme på Instagram med sine knap 40.000 følgere. Hun skriver, at verden står over for et “præstestyreautoriseret massedrab på over 14.000 mennesker.”

Opslagene kommer i kølvandet på flere måneders demonstrationer for kvinderettigheder i Iran, der er foranlediget af 22-årige Mahsa Aminis død.

Men selvom der utvivlsomt er rigeligt med gode grunde til at kritisere præstestyret i Iran, tyder intet på, at styret har dømt 15.000 til døden. 

Mandag den 14. november faldt den første dødsdom som følge af protesterne, og en del flere vil med al sandsynlighed følge. Men styret frygter modreaktionen fra oprørerne og tør ikke risikere den ophidselse, som henrettelser i tusindvis vil føre med sig, vurderer forskerne. 

 

Opslag som dette er siden 14. november blev delt på sociale medier. (Foto: Dilara Senkaya/Reuters/Ritzau Scanpix) 


Vil afskrække demonstranter

HRANA, der hører under organisationen Human Rights Activists in Iran, beretter om, at over 15.000 foreløbigt er blevet anholdt i Iran siden 17. september. Det er ikke til at sige, hvor mange af de 15.000, der er blevet løsladt.

FN har oplyst, at op til 14.000 er blevet anholdt, rapporterer amerikanske CNN

Mandag den 14. november blev en mand så dømt til døden i forbindelse med demonstrationerne, efter han havde sat ild til en regeringsbygning. 

Men det er ikke korrekt, at Iran har besluttet at henrette alle 15.000 demonstranter, fastslår lektor i islamstudier ved University of Chicago, Alireza Doostdar.

“Indtil videre har de iranske domstole kun dømt fem til døden,” skriver han i en mail til TjekDet.

Han finder det meget usandsynligt, at alle de 15.000 anholdte vil blive anklaget for forhold, som kan føre til dødsdomme. Ifølge organisationen Iran Human Rights er 20 demonstranter lige nu anklaget for forhold, der kan føre til dødsstraf.


“Med den nuværende stemning blandt borgerne vil bare en enkelt dødsdom give styret store problemer”


Tidligere professor i statskundskab og nuværende dekan ved Missouri University of Science and Technology, Mehrzad Boroujerdi, er enig i, at intet tyder på, at Iran har dømt 15.000 demonstranter til døden. 

Han regner med, at det iranske styre vil gøre et eksempel ud af de første, der bliver dømt, men at mange af de anholdte vil slippe med mildere straffe. 

“Jeg forventer, at de første domme bliver strenge for at afskrække andre fra at deltage i protesterne. Men mange demonstranter vil også blive løsladt, hvis de skriver under på, at de ikke vil deltage i protesterne fremover,” skriver han i en mail til TjekDet. 

Tidligere på året dukkede videoer op fra et iransk fængsel, der viste, hvordan indsatte i et iransk fængsel blev banket af vagterne. Tidligere politiske fanger har også kunnet fortælle om, hvordan de rutinemæssigt er blevet udsat for seksuel, psykisk og fysisk tortur. 

Demonstrationer i Iran

I midten af september døde 22-årige Mahsa Amini i de iranske myndigheders varetægt. Hun var blevet anholdt af det iranske moralpoliti, angiveligt fordi hun ikke bar sin hijab - en traditionel muslimsk hovedbeklædning for kvinder - korrekt. Det skal kvinder nemlig ifølge iransk lov.

 

Mahsa Aminis død antændte demonstrationer over hele Iran, hvor kvinder i solidaritet smed deres hijabber, satte ild til dem og klippede håret af. En protest, som senere spredte sig til forskellige dele af verden

 

Flere steder i landet har demonstrationerne ført til voldelige sammenstød med ordensmagten. Ifølge organisationen Iran Human Rights, der har base i Oslo i Norge, har iranske sikkerhedsstyrker indtil videre slået 342 personer ihjel i forbindelse med protesterne. 

Frygter modreaktionen 

I flere af opslagene på sociale medier fremgår det, at det skulle være det iranske parlament, der har stemt for at dømme demonstranterne til døden. Den misforståelse stammer sandsynligvis fra en artikel af mediet Newsweek

Men den magt har parlamentet slet ikke, forklarer Alireza Doostdar. 

“Parlamentet har ikke dømt demonstranterne til døden. De har i stedet opfordret domstolene til at handle hurtigt og være hårde mod de ‘der har ført krig og angrebet andres liv og ejendom.'” 

Newsweek har efterfølgende rettet deres artikel.

Parlamentets opfordring betyder, at dommerne har løsere tøjler, når de skal uddele straf - herunder døds- og fængselsstraf, vurderer Alireza Doostda.

Men det betyder ikke, at Iran vil henrette noget nær 15.000 demonstranter. Ifølge Mehrzad Boroujerdi frygter det iranske styre nemlig den modreaktion som bare enkelte dødsdomme vil føre med sig. 

“De vil måske henrette enkelte og se, hvad reaktionen vil være. Det er en del af deres taktik for at intimidere befolkningen. Men med den nuværende stemning blandt borgerne vil bare enkelte dødsdomme give styret store problemer med flere protester,” vurderer han. 

Iran Human Rights oplyser, at der samlet set er foretaget knap 500 henrettelser i Iran i år og næsten 7.000 siden 2010.

Vi har forsøgt at få en kommentar fra Katherine Diez, men det har ikke været muligt. 

Opdateret 13. dec 2022