Kan blive model for grøn omstilling af hele landet: København skal være doughnut-by

Her er en nyhed, som vil noget:

»Borgerrepræsentationen pålægger Økonomiforvaltningen med inddragelse af andre relevante forvaltninger at udarbejde en indstilling til politisk behandling med en model for, hvordan Københavns Kommune kan bruge Doughnut-modellen som et overordnet styringsredskab til kommunens økonomi og udvikling.«

Med Alternativets Fanny Broholm som initiativtager og indpisker og med massivt flertal vedtog Københavns Borgerrepræsentation sent onsdag aften, at hovedstaden skal arbejde frem mod at blive ’doughnut-by’, i givet fald som den anden hovedstad i verden efter Amsterdam, som i april vedtog en omstillingsstrategi til cirkulær økonomi baseret på doughnut-modellen.

Den nu bestilte model fra Københavns økonomiforvaltning »skal fremsættes til politisk behandling hurtigst muligt og senest inden udgangen af 2020«, hedder det i teksten, vedtaget med stemmerne fra Socialdemokratiet, Venstre, De Radikale, Enhedslisten, SF, Dansk Folkeparti, og altså Alternativet.

Doughnut-modellen er introduceret af den britiske økonom Kate Raworth i blandt andet bestselleren Doughnut-økonomi og beskriver rammerne for en økonomi, der opererer i et system afgrænset af to koncentriske cirkler: Indadtil af de grundlæggende niveauer for velfærd, som en økonomi bør præstere, og udadtil af ’de planetære grænser’ for, hvad det økologiske system kan tåle i form af ressourceforbrug, miljøforurening og klimabelastning. Rummet mellem de to cirkler definerer »et økologisk sikkert og socialt retfærdigt råderum, inden for hvilket menneskeheden kan trives«, siger Kate Raworth.

Velfærd og miljø som ledemotiv

At Københavns Kommune nu vil tage modellen til sig – eller i hvert fald udarbejde det nødvendige operative forslag hertil – er lige så opsigtsvækkende, som det er opmuntrende. Doughnut-økonomien er ikke en økonomi, der som sådan bryder med økonomisk vækst, men den underordner væksten som ledemotiv til fordel for velfærds- og miljømæssige parametre som rammer og styringsredskaber. Modellen rummer 12 velfærdsparametre og ni planetære grænser, som en økonomis udvikling løbende skal måles på og indrettes efter. Hvad det betyder for selve væksten, vil så vise sig, men er altså i doughnut-optikken sekundært.

I Amsterdam har man strategien på plads og vedtaget. Fra 2023 begynder man på udvalgte områder at styre efter de nye parametre, og løbende vil man overvåge og afrapportere, i hvilken grad økonomien lever op til doughnuttens rammer.

København har allerede en ambitiøs klimaplan vedtaget tilbage i 2012 og med det mål at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025. Foreløbig er udledningerne reduceret markant med 40 pct. i forhold til 2005, men man er bagefter tidsplanen, hvad gælder CO2-udledninger fra varmesektoren og vejtrafikken. Man er samtidig stærkt afhængig af afbrænding af delvist importeret biomasse på Amagerværket, hvilket 32 hjemlige og internationale ngo’er ikke finder bæredygtigt og torsdag appellerede til bystyret om en udfasning af.

Som udgangspunkt rummer den kommunale klimaplan desuden den indbyggede begrænsning, at målet om CO2-neutralitet alene gælder hovedstaden som geografisk enhed.

»Ved at følge logikken i doughnut-modellen kan vi som politikere sikre os, at vi også kan overskue vores ansvar for udledninger forbundet med import og forbrug,« påpeger partierne bag det nu vedtagne forslag.

Dertil skal en københavnsk doughnut-model definere mål og rammer på andre miljømæssige områder og for velfærdsområder såsom som sundhed, pleje, fællesskab og beskæftigelse.

Hvis forslaget, som økonomiforvaltningen nu skal udarbejde, også bliver politisk blåstemplet og sat i værk, vil det være et opsigtsvækkende kursskifte, ja, måske et helt nyt paradigme for forvaltning af den samfundsmæssige økonomi. Som sådan kan det blive svar på de appeller om radikal omstilling, der har lydt fra fagfolk og fra civilsamfund i årevis.

Én forudsætning for, at det kan lykkes er, at det ikke bliver et projekt, der konciperes og dikteres inde bag rådhusets tykke mure, men som udvikles, diskuteres, evalueres og løbende justeres i tæt samspil med borgerne i København. I Amsterdam kom doughnut-initiativet nedefra, fra græsrødderne, og det skal nu realiseres i samarbejde med civilsamfund og erhvervsliv og med løbende inspiration fra konkrete, lokale doughnut-projekter. Kan København præstere det samme, kan det blive model for den grønne omstilling af hele nationen.