2015

2015
MMXV

◄^, 20. århundrede ◄ 21. århundrede ► 22. århundrede^, ►
◄^, 1990'erne^, 2000'erne ◄ 2010'erne ► 2020'erne^, 2030'erne^, ►
◄◄^, ◄^, 2010^, 2011^, 2012^, 2013^, 2014 ◄ 2015 ► 2016^, 2017^, 2018^, 2019^, 2020^, ►^, ►►

2015
Dødsfald - Fødsler
• Begivenheder • Film • Litteratur • Musik • Politik • Sport

**2015 i andre kalendere**
Gregoriansk kalender	2015 MMXV
Ab urbe condita	2768
Armensk kalender	1464 ԹՎ ՌՆԿԴ
Kinesiske kalender	4711 – 4712 甲午 – 乙未
Etiopisk kalender	2007 – 2008
Jødisk kalender	5775 – 5776
Hindukalendere
- Vikram Samvat	2070 – 2071
- Shaka Samvat	1937 – 1938
- Kali Yuga	5116 – 5117
Iransk kalender	1393 – 1394
Islamisk kalender	1437 – 1438

2015 (MMXV) begyndte på en torsdag. Påsken faldt dette år den 5. april.

Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972-2024

Se også 2015 (tal)

Begivenheder[redigér | rediger kildetekst]

Januar[redigér | rediger kildetekst]

1. januar - I Litauen afløser euroen litas som valuta
2. januar - Cement-transportskibet Cemfjord synker i hårdt vejr i farvandet mellem Skotland og Orkneyøerne med 8 om bord, som menes omkommet.
7. januar - Terrorangreb i Paris. Det satiriske magasin Charlie Hebdos redaktion, beliggende i det centrale Paris, angribes af tre bevæbnede gerningsmænd, der under angrebet dræber 12 og sårer 11
10. januar - Stormen Egon rammer det nordvestlige Europa, herunder Danmark, hvor de højeste vindstød måles til 35 m/s.
11. januar - Kolinda Grabar-Kitarović vinder præsidentvalget i Kroatien over den siddende præsident Ivo Josipović.
12. januar - Cristiano Ronaldo vinder for andet år i træk afstemningen FIFA Ballon d'Or og kåres til Verdens bedste fodboldspiller.
14. januar - Giorgio Napolitano trækker sig på grund af helbredsmæssige årsager som italiensk præsident
22. januar - Ved et statskup i Yemen styrter den shia-muslimske oprørsbevægelse Houthis Yemens præsident og regering.
23. januar - Prins Salman overtager tronen i Saudi-Arabien efter Kong Abdullah, der dør 90 år gammel.
25. januar - Grækenland afholder parlamentsvalg
31. januar - Sergio Mattarella vælges af Italiens parlament som præsident.

Februar[redigér | rediger kildetekst]

1. februar - Frankrig vinder VM i håndbold for herrer ved at finalebesejre Qatar med 25-22. Polen vinder bronze.
1. februar - Det amerikanske fodboldhold New England Patriots vinder den 49. udgave af Super Bowl over Seattle Seahawks.
4. februar - TransAsia Airways Flight 235 styrter ned i Taipei i Taiwan
7. februar - Anti Social Media vinder Dansk Melodi Grand Prix med sangen "The Way You Are" og bliver dermed årets danske bidrag til Eurovision Song Contest i Wien.
7. februar - Slovakiet afholder folkeafstemningen om homoseksuelle vielser.
7. februar - Stormen Ole rammer Norge med vindstød op mod 35-45 m/s.
8. februar - Parlamentsvalget i Nigeria udsættes af præsident Goodluck Jonathan på grund af uroligheder.
10. februar - Udvidelsen af Køge Bugt Motorvejen (E20 / E47 / E55) fra 6 til 8 spor imellem Greve og Solrød Syd åbner for trafik.
10. februar - Den malaysiske oppositionsleder Anwar Ibrahim idømmes fem år i fængsel efter landets forbundsdomstolen stadfæster sin dom for sodomi.
11. februar - For sin rolle i Costa Concordia-forliset, hvor 32 af de 4229 ombordværende omkom, idømmes kaptajnen, Francesco Schettino, 16 års fængsel for uagtsomt manddrab.
14. februar - Ved et skuddrama i København bliver tre personer dræbt, heraf den ene efter ildkamp med politiet, og fem politibetjente såres.
25. februar - I Toldsagen dømmes fire journalister for injurier mod den færøske finansminister Jørgen Niclasen.
27. februar - Den russiske oppositionspolitiker Boris Nemtsov myrdes på åben gade i Moskva.

Marts[redigér | rediger kildetekst]

1. marts - Ved Estlands parlamentsvalg vinder det regerende Eesti Reformierakond.
1. marts - Tadsjikistan afholder parlamentsvalg.
1. marts - Andorra afholder parlamentsvalg.
6. marts - Den islamiske organisation ISIS iværksætter omfattende ødelæggelser i det historiske område Nimrud.
6. marts - Rumsonden Dawn går i kredsløb om dværgplaneten Ceres.
20. marts – total solformørkelse over det nordlige Atlanterhav, 84 % i Danmark.
25. marts - Saudi-Arabien påbegynder luftangreb i Yemen efter landets præsident er flygtet fra oprører.
28. marts - Nigeria afholder præsident- og parlamentsvalg omkring to måned senere end planlagt.
29. marts - Islam Karimov genvinder posten som præsident ved valget i Usbekistan.

April[redigér | rediger kildetekst]

9. april er det 75 år siden, at nazistiske tropper i tusindvis rykkede over grænsen til lands, vands og i luften og besatte Danmark.
15. april - Microsoft-ejede Nokia overtager den fransk baserede telekommunikationsvirksomhed Alcatel-Lucent for 116 milliarder kroner(€15.6 milliarder).
20. april - Centerpartiet vinder Rigsdagsvalget i Finland med 21,1 procent af stemmerne
25. april - Mere end 9.000 personer omkommer under et kraftigt jordskælv i Nepal

Maj[redigér | rediger kildetekst]

1. maj - Expo 2015 åbner i Milan
7. maj - Parlamentsvalg afholdt i Storbritannien. I et chokresultat vinder Premierminister David Camerons Konservative Parti et flertal, og ender med 330 mandater. Ed Milibands Labour får tilbagegang på 232, da det Skotske Nationalparti vandt 56/59 mandater i Skotland.^[1]
10. maj - Bridgewalking (Brovandring) indvies på den gamle Lillebæltsbro.

Juni[redigér | rediger kildetekst]

Helle Thorning Schmidt på Folkemødet, Bornholm, 12. juni 2015
5. juni - Hundredeåret for kvinders stemmeret i Danmark
11. juni - en uges Folkemøde på Bornholm starter
18. juni – Folketingsvalg afholdes i Danmark, Grønland og Færøerne. Blå blok opnår 90 mandater
26. juni - Kuwait, Frankrig og Tunesien rammes af, hvad der formodes at være terrorangreb
28. juni – Lars Løkke Rasmussen bliver Danmarks statsminister med dannelsen af en regering udelukkende med ministre fra Venstre

Juli[redigér | rediger kildetekst]

13. juli Anden etape af Frederikssundmotorvejen (primærrute 17) imellem Ballerup og Tværvej, samt den tosporede motortrafikvej der åbner for trafik
14. juli – NASAs rumsonde New Horizons (2006) passerer Pluto og Charon med en hastighed af 50.000 km / timen. Rumsonden udforsker området i fem måneder indtil afstanden bliver for stor. Rumsonden vil da flyve videre mod Kuiperbæltet og til sidst forlade Solsystemet
20. juli - USA og Cuba genoptager diplomatiske forbindelser efter et halvt århundrede
25. juli - I Los Angeles åbnes Special Olympics World Summer Games 2015 med deltagelse af 177 nationer og 7.000 atleter

August[redigér | rediger kildetekst]

6. august - Suez-kanalen udvides på en 35 km lang strækning, hvilket giver en markant reduktion af gennemsejlingstiden.
12. august – En lagerbygning, hvor der blev opbevaret kemikalier, eksploderer i Tianjin i det østlige Kina
14. august - USA's ambassade i Havana i Cuba åbner efter at have været lukket i 54 år
17. august - Bombeattentater i Bangkok, Thailand dræber mindst 20, overvejende turister, flere end 100 tilskadekomne.
20. august - Alexis Tsipras trækker sig som græsk premierminister, og udskriver nyvalg i Grækenland til afholdelse i september
21. august - De danske vælgere skal til folkeafstemning om retsforbeholdet 3. december i år.
27. august - 4. bind af Millenium-serien, der oprindeligt blev skrevet af Stieg Larsson, udgives.

September[redigér | rediger kildetekst]

1. september - Færøerne afholder lagtingsvalg.
2. september - Andreas Mogensen rejser med Sojuz TMA-18M som den første dansker ud i rummet for at besøge Den Internationale Rumstation.
9. september – Elizabeth 2. af Storbritannien bliver den længst siddende britiske monark efter dronning Victoria.
12. september - Jeremy Corbyn vælges som ny partileder af det britiske Labour Party.
15. september - Folketingets ombudsmand afgør at der i Eritrea-sagen ikke er begået deciderede retsbrud, men udtaler kritik af sagen
15. september - Malcolm Turnbull erstatter Tony Abbott som partileder for Liberal Party, og bliver derved Australiens premierminister.
18. september - Japans øverste parlamentskammer vedtager en ny lovgivning som giver Japans forsvar lov til at deltage i militære operationer udenfor landets grænser.
20. september - SYRIZA genvinder sit flertal ved det græske parlamentsvalg
24. september - Under den årlige Hajj bliver over 700 mennesker mast ihjel i byen Mina, øst for Mekka i Saudi-Arabien
28. september - En særlig måneformørkelse, også kaldet blodmåne,^[2] dækker det meste af Jorden.
29. september - Ovenpå en række skandaler trækker Carl Holst sig som forsvarsminister efter lidt over tre måneder på posten
30. september - Rusland involverer sig militært i Syrien på Assads side.

Oktober[redigér | rediger kildetekst]

1. oktober - Sveriges Riksbank indfører nye pengesedler med bl.a. Pippi Langstrømpes "mor" Astrid Lindgren.

November[redigér | rediger kildetekst]

12. november - Terrorangreb i Beirut med over 41 dræbte og over 200 sårede.
13. november - Terrorangreb i Paris med over 120 ofre.
24. november Første etape af Ring Nord O2 (Næstved) mellem Køgevej og Ringstedgade åbner for trafik.^[3]

December[redigér | rediger kildetekst]

12. december - Verdens regeringsledere forpligter sig på klimakonferencen COP-21 ved Parisaftalen til at foretage en reduktion af udledningen af klimagasser

Forudsigelser og planlagte hændelser[redigér | rediger kildetekst]

1. juli – Jorden, Venus og Jupiter vil stå på linje.
NASAs rumsonde Voyager 1 vil nå heliopausen
2015-målene, FNs udviklingsplan skal være færdigrealiseret.
Internetfænomenet John Titor der skrev på forskellige BBS i årene 2000 og 2001, var angiveligt en tidsrejsende fra 2036 der stoppede forbi år 2000 på hans vej tilbage til år 1975. Ifølge ham starter den 3. verdenskrig i 2015.^[4]
3. december Folkeafstemning i Danmark om at erstatte det såkaldte retsforbehold med en tilvalgsordning.

Født[redigér | rediger kildetekst]

2. maj - Prinsesse Charlotte af Cambridge, britisk prinsesse
15. juni - Prins Nicolas af Sverige, svensk prins og Hertug af Ångermanland

Dødsfald[redigér | rediger kildetekst]

Hovedartikel: Døde i 2015.

Nobelprisen[redigér | rediger kildetekst]

Medicin: William C. Campbell og Satoshi Ōmura (for deres opdagelser i forbindelse med en ny terapi mod infektioner forårsaget af rundorme-parasitter, halvdelen af prisen) samt Youyou Tu (for hendes opdagelser i forbindelse med en ny terapi mod malaria, halvdelen af prisen).
Kemi: Tomas Lindahl, Paul L. Modrich og Aziz Sancar (for mekanistiske studier af, hvordan DNA repareres i kroppen).
Fysik: Takaaki Kajita og Arthur B. McDonald ("For opdagelsen af neutrinoers svingninger, som viser, at neutrinoer har masse").
Økonomi: Angus Deaton (for hans analyse af forbrug, fattigdom og velfærd).
Litteratur: Svetlana Aleksijevitj (for hendes mangestemmige værk, et monument over lidelse og mod i vor tid).
Fredsprisen: Den tunesiske kvartet for national dialog (for dens afgørende bidrag til opbygningen af et pluralistisk demokrati i Tunesien i kølvandet på jasminrevolutionen 2011).